Jeg var aldrig den store vinelsker. Faktisk drak jeg kun vin, fordi det på en eller anden måde var forventet af mig. Hvis jeg var til et pænt arrangement, eller en god ven eller veninde inviterede mig på middag, så var der tit vin på bordet, og så måtte jeg jo drikke det. Det eneste tidspunkt jeg selv købte vin var, hvis jeg selv var arrangør af sådan en middag eller lignende. Det hørte sig ligesom bare til – selvfølgelig drak man vin til en god middag. Men hvis jeg helt selv kunne vælge, uden andres dømmende blikke? Jo, så ville jeg egentligt have foretrukket en kold øl eller måske endda en sodavand. For helt ærligt, så forstod jeg ikke rigtigt vin. Den der underlige smag man ikke helt kan bedømme om er sur eller sød? Virkningen af alkohollen var da velkommen, men kunne vi ikke bare tage et par shots først på aftenen eller nyde nogle øl til maden?
Men som med så meget andet her i livet, så er vin noget man kommer til at værdsætte mere, jo mere man sætter sig ind i det. Jeg vidste da godt at der var forskellige slags vin – jeg har da set udvalget i supermarkedet! Men hvad de forskellige udtryk på etiketterne betød? Ingen anelse. Det gav for eksempel slet ikke mening for mig at en vin kunne være “tør” – den er jo 100% lavet af væske?!
En dag fik jeg dog besøg af en rigtig god veninde, der havde boet nogle år i Frankrig, men nu var vendt hjem til Danmark igen. Hun havde taget en flaske Dom Perignon med sig fra Frankrig, og tænkte at vi skulle hygge lidt over den mens vi fandt ud af hvad der var sket i hinandens liv mens hun var væk. Det var her jeg åbnede op overfor hende om, at jeg egentligt ikke var særligt meget for vin. Jeg troede hun ville blive forarget eller overrasket, men hun begyndte faktisk bare at grine! Det viste sig, at hun havde haft det på præcis samme måde, før hun tog til Frankrig.
Det var altså ikke vinen hun var taget til Frankrig for, men det var alligevel der hun havde fået øjnene op for at vin kunne nydes. Pludseligt var hun omgivet af franskmænd, der havde et helt repertoire af ord omkring vin, som hun aldrig havde hørt før. Da hun havde fortalt dem, at hun ikke var den store vin-elsker, havde de stillet en masse spørgsmål om hvilke vine hun havde prøvet, hvilke andre drikke hun godt kunne lide og så videre. Efter hvad der mindede om et krydsforhør var en af dem sprunget på sin cykel, og spurtet ind til byen. Et kvarters tid senere var han kommet tilbage med tre flasker vin. Dem havde de så overtalt hende til at smage. Mens hun smagte dem, havde de så beskrevet kendetegnene for vinen, og fået hende til at involvere alle sine sanser. Den aften blev hendes liv ændret for evigt – pludseligt forstod hun hvilken type vin hun foretrak, og kunne nyde alle dens nuancer.
Den samme proces gik hun igennem med mig den aften. Hun behøv ikke at hoppe på cyklen, for den Dom Perignon hun havde med sig viste sig faktisk at være lige i min smag – når jeg først forstod at stoppe og og værdsætte den. Vin er relativt komplekst, men det tager ikke særligt lang tid at lære at nyde det. Jeg kan kun anbefale at finde en vinkender, og ærligt fortælle at du ikke er meget for vin – for det vil ændre dit liv for altid.